24. april 2024

København: Et taskforce skal nu aktivere ledige unge kriminelle.

Københavns Kommune nedsætter nu et taskforce, som skal aktivere unge med en kriminelbaggrund. Det sker efter Ekstra Bladet i sidste uge kunne fortælle om bandemedlemmer, som blev fritaget for aktivering, fordig de følte sig truet på livet.

Ifølge Københavns Kommune drejer det sig om 18 unge kriminelle, som er fritaget for aktivering fordi de selv er voldelige.

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at fritage kriminelle for aktivering, alene af den grund, at de er voldelige eller selv er i fare for vold.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen nedsætter derfor nu en task force, der skal koordinere og overvåge arbejdet med aktivering af kriminelle. I samarbejde med Politiet vil forvaltningen sørge for, at de kriminelle, som har pligt til det, bliver aktiveret under forhold, der ikke er til fare for andre ledige eller kommunens medarbejdere.

– Jeg har taget den her problemstilling meget alvorligt, lige siden jeg blev bekendt med den, da Eks-tra Bladet ringede til mig. Jeg og resten af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har derfor også bedt forvaltningen om at undersøge problemet til bunds og ikke kun kigge på bandemedlemmer, men alle ledige, som vi ved har en kriminel eller voldelig adfærd, siger beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev og fortsætter:

– Jeg kan godt forstå, at man som medarbejder i jobcentret ikke føler sig tryg ved at sende en krimi-nel i aktivering, men jeg må bare sige, at det er ikke i orden, at loven ikke overholdes. Det arbejde, vi har foran os nu, er at finde nogle passende og sikre aktiveringstilbud, at indlede et tættere samar-bejde med politiet om den her gruppe og at få lavet nogle klare retningslinjer for medarbejdernes sikkerhed. Jeg har et møde med Politidirektør Johan Reimann nu på tirsdag, hvor vi skal gennemgå de regler, der er for udveksling af oplysninger mellem politi og jobcenter og lave en fælles plan for, hvordan vi sikrer en tryg og lovlig aktivering af kriminelle.

De 18 tilfælde vil nu blive vurderet ét efter ét for at finde ud af, hvorvidt de har pligt til at komme i aktivering. I nogle af tilfældene vil der dog være andre årsager, der berettiger til fritagelse, fx hel-bredsmæssige årsager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.