24. april 2024

Slagelse: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fik i aftes en anmeldelse om, at en passager i toget mod Jylland var ude af balance og havde spist forskellige piller.

Da toget standsede på Slagelse station, fandt betjentene frem til den pågældende – der var tale om en 25-årig kvinde fra Kolding.

Hun blev hjulpet ud af toget for at blive kørt til undersøgelse på sygehuset, men hun var ophidset og slog ud efter betjentene.

Da politibilen skulle til at køre, lykkedes det den 25-årige at sparke en betjent på skulderen, og hun blev derfor sigtet for vold mod politiet.

Efter et tjek på sygehuset blev den 25-årige taget med på politistationen, hvor hun blev afhørt. Hun blev løsladt igen klokken 01.47 i nat og sat på toget til Jylland, oplyser politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.