Tivoli søsætter nyt stort musicalteater koncept




Grease er en af dy musicals, som vil blive sat op i Tivoli som en del af konceptet ALLE TIDERS MUSICAL. Foto: Miklos Szabo/Tivoli.

København: Tivoli er gået sammen med produktionsselskabet The One & Only Company om at etablere et nyt stort musical-koncept i den kommende sæson.Her vil den gamle have lægge scener til det nye musicalteater koncept: ALLETIDERS MUSICAL TEATER.

Fordelt på Glassalen og Koncertsalen vil de to parter i sæsonen 2011-12 co-producere hele tre stort anlagte musical-produktioner: Elsk mig i nat Xmas – en helt ny juleversion af den populære 80’er-musical; en totalt revitaliseret dynamit-version af Grease; og endelig en ny, overdådig all-star version af den Reumert-vindende musical fra 2005, Den eneste ene – The Musical, i helt ny iscenesættelse.

– Med samarbejdet mellem Tivoli og The One & Only Company tror vi, at vi kan gøre 1 + 1 til 3. Tivoli har i forvejen et stort publikum, der efterspørger kulturelle oplevelser af både høj kvalitet og høj underholdningsværdi. De tre forestillinger repræsenterer netop det, siger Tivolis administrerende direktør Lars Liebst og fortsætter:

– Publikum er glade for at bruge Tivolis kulturtilbud, fordi de får mere end bare en forestilling. Restauranterne, Haven, forlystelserne osv. gør aftenen ekstra attraktivt og betyder, at vi tror på, at Tivoli er det helt rigtige sted at sætte over 100.000 billetter til salg i en tid, hvor konkurrencen på markedet ellers er hård.

At Tivoli har allieret sig med The One & Only Company er ikke tilfældigt. De to aktører kender hinanden ganske godt: The One & Only Company har tidligere produceret musicalen OLSEN BANDEN & DEN RUSSISKE JUVEL i (2008) og den første genopsætning af selskabets megahit, ELSK MIG I NAT (2009) i Koncertsalen i Tivoli. The One & Only Company har på kun seks år skabt tre kæmpe musicalsucceser og har solgt over 375.000 billetter. Nu lægger begge aktører alle deres muskler i et fælles samarbejde, som skal sikre vitale, stjernebesatte musicals i høj kvalitet til et stort og bredt musical-publikum.

– Tivoli er et fantastisk sted at producere, og vi ser meget frem til samarbejdet. Vi vil jo præcis det samme, nemlig skabe underholdende musical oplevelser for et bredt publikum. Vi synes det skal være humoristisk, musikalsk og romantisk, så vi er enige om at give publikum livsglæde for alle pengene. Det bliver moderne musikteater og show for alle, der vil have en glad aften og som måske ikke normalt kommer i et teater. Vi er meget glade for, at Tivoli er med på et samarbejde omkring musikteater i stort format og sammen planlægger vi allerede nye originale projekter. Vi føler os hjemme her på adressen, siger Executive Producer Jesper Winge Leisner, The One & Only Company.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.