29. marts 2024

Næstved: To mænd fra Næstved blev kort før klokken to i nat anholdt efter et tyveri fra et udhus på Kildemarksvej i Næstved.

Politiet blev tilkaldt til stedet af beboerne, som havde opdaget, at fremmede rodede omkring ved huset og havde stjålet dybfrostvarer.

En beboer fra huset fulgte efter den ene gerningsmand, og på Kærmindevej blev han indhentet og tilbageholdt, til politiet kom.

På Kildemarksvej mødte betjentene en mand, der svarede til signalementet af den anden gerningsmand, og han blev anholdt og sigtet for tyveri.

Der er tale om en 22-årig og en 27-årig mand, som blev taget med til politistationen i Næstved. Ved visitationen fandt politiet to gram hash på den 22-årige og 18 gram på den 27-årige, og de blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.