14.000 oplevede den vildeste luksus

af

mandag 28 februar, 2011 Kl. 08:43   ·   0 kommentarer

Der var 14.000 besøgende på CPH Lifestyle i weekenden. PR Foto.

Der var 14.000 besøgende på CPH Lifestyle i weekenden. PR Foto.


København: CPH Lifestyle 2011 blev som ventet et tilløbsstykke. Godt 14.000 gæster besøgte Tap1 i weekenden for at opleve et overflødighedshorn af kvalitet, oplevelser og drømme.

- Vi ville hæve overliggeren i år, og det gjorde vi i stor stil, siger et par trætte, men glade arrangører ovenpå weekends luksusevent, CPH Lifestyle 2011.

Da CPH Lifestyle lukkede søndag aften efter tre dage, havde godt 14.000 gæster passeret tælleapparaterne, og ifølge Bjarke Nielsen og Jimi Kristensen har der været en fantastisk stemning i Carlsbergs gamle tappehaller.

- Der har været mange spændende, nye tiltag fra udstillerne, som gæsterne satte stor pris på. Og udstillerne har igen været meget glade og tilfredse. Det er meget kvalificerede gæster med penge på lommen, så igen i år blev der indgået mange gode aftaler og også store handler.

Flere af udstillerne har allerede bestilt plads igen, både på næste års CPH Lifestyle, men også de tilsvarende events Frontlife arrangerer i Aarhus og Aalborg.

- Danskerne er ikke bange for at drømme, men de har også bevist igen i denne weekend, at de også tør forfølge og opfylde disse drømme. Der er altid plads og råd til kvalitet og luksus, og derfor har vi succes med vores arrangementer, fortæller Bjarke Nielsen og Jimi Kristensen.

Det bliver ikke til mange dages hvile for de to event-magere. Salget og forberedelserne er allerede i gang, først til AAL Lifestyle og AAR Lifestyle i de to jyske byer til efteråret. Men også til CPH Lifestyle 2012.

- Det ligger helt fast, at vi er tilbage i Tap1 i weekenden 24.-26. februar næste år. Så må vi se hvordan vi overgår dette års succes, men mon ikke vi og udstillerne i fællesskab finder på et overraskelser igen, siger Jimi Kristensen og Bjarke Nielsen fra Frontlife.


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

Guld til FC Nordsjælland

365fodbold.dk

Sport: FC Nordsjælland sikrede sig onsdag aften det danske mesterskab da holdet besejrede AC Horsens på Farum Park. Der var helt fyldt op på tilskuerrækkerne, hvor 10.300 havde taget plads og sørgede for massiv opbakning til deres hold. FCN lagde hårdt ud fra start og holdt presset hele kampen igennem. Men Horsens ...

Rumænere anholdt med falske euro-sedler

Mette Sørensen

København: To rumænske mænd på henholdsvis 23 og 29 år blev tirsdag eftermiddag anholdt efter at de havde forsøgt at indløse en falsk 500 euroseddel. De anholdte blev fundet i besiddelse af yderligere to 500 euro sedler. Lignende indlæg:Fupmager med falske euro-sedlerVille veksle falske dollar-sedlerTre estere anholdt ved Stop 3917-årig fængslet for ...

Anholdt efter forsøg på indbrud

Mette Sørensen

Korsør: En 31-årig mand blev i nat anholdt efter et indbrudsforsøg i Turistbureaut i Nygade i Korsør. Kort efter klokken tre i nat fik politiet en anmeldelse om, at der havde været et indbrudsforsøg i turistbureauet i Nygade. Tyven havde aflistet og knust en rude, men var tilsyneladende ikke kommet ind i ...