Lå i skoven og onanerede foran pige




Holbæk: vEn 17-årig pige blev onsdag eftermiddag omkring kl. 15.00 udsat for blufærdighedskrænkelse i Knudsskoven i Holbæk. Det skriver Holbaekonline.dk.

Pigen har til politiet fortalt, at hun luftede hund i skovens sydlige del, da hun blev råbt an af en mand.

Hun bemærkede, at han lå i kanten af skoven med blottet underliv og onanerede. Pigen blev forskrækket, og tog straks sin mobiltelefon frem og ringede 112.

Det fik manden til at flygte fra stedet langs skovkanten mod nord og ind i skoven.

Manden beskrives som 30-35 år gammel. Han var iført blåt arbejdstøj, blå hue og grønne gummistøvler. Gik på en ”kluntet” måde.

123456789

Skriv et svar