18. april 2024

København: To piger på henholdsvis 15 og 16 år blev i går anholdt efter de havde overfaldet en kvindelig metrosteward på metrostationen ved Kongens Nytorv.

Pigerne kastet forskellige genstande på metrostewarden og da hun henvendte sig til pigerne blev hun overfaldet og blandt andet slået og revet i håret.

Ved politiets ankomst var pigerne særdeles ophidsede og kunne ikke tales til ro, så betjentene anvendte peberspray, for at få dem pacificeret

Pigerne blev taget med til politistationen og fortsatte her deres voldelige optræden. En politibetjent blev revet i ansigtet.

Begge piger skønnes påvirkede af stoffer.

Den ene af pigerne blev efterfølgende tvangsindlagt, oplyser Københavns Politi.

Begge piger vil blive fremstillet i dommervagten i løbet af i dag, den tvangsindlagte dog angiveligt in absentia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.