27. april 2024

Korsør: To trafikanter, som havde haft et verbalt sammenstød i Korsør, endte lørdag formiddag på politistationen i Slagelse for at få klaret deres mellemværende.

Efter en episode ved Ørnumvej/Motalavejstandsede de to bilister ved Revvej, hvor de råbte efter hinanden.

Der var tale om en 45-årig mand og en 47-årig, begge fra Korsør. Den 47-årige fulgte efter den 45-årige i sin mørke Mercedes, og de standsede igen på hjørnet af Tårnborgvej og Kongebroen. Den 47-årige var steget ud af sin bil, og da den 45-årige kørte udenom i sin lyse Hyundai, skubbede han med sin bil til den 47-årige, som fik et ømt knæ og en bule i bagdøren.

Den 47-årige fulgte efter den anden bilist, som ringede til politiet, der vejledte ham om at køre til politistationen i Slagelse. Det gjorde han – skarpt forfulgt af den 45-årige.

De to bilister er blevet afhørt på politistationen i Slagelse, men politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.