29. marts 2024

37-årige Lise Sofie Engelhardt Andersen har været forsvundet siden juleaftensdag. Foto: Københavns Vestegns Politi.
37-årige Lise Sofie Engelhardt Andersen har været forsvundet siden juleaftensdag. Foto: Københavns Vestegns Politi.

Herlev: Københavns Vestegns Politi har anholdt en 48-årig mand fra Herlev og sigtet ham for drab på den forsvundne 37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen.

Lisa Sofie Engelhardt Andersen blev meldt savnet juleaftensdag, da hun ikke overholdt en aftale, hvilket er højst usædvanligt for hende. Hun har ikke været set siden den 22. december kl. 16.00 hvor hun var på arbejde på Herlev Bygade, men hun har været hjemme og sætte sin cykel på sin bopæl på Melissehaven 3 i Herlev.

Politiet anholdte onsdag aften en 48-årig mand, som er blevet sigtet for drab.

– Vi betragter Lisa Sofie Engelhardt Andersens forsvinden som et drab, siger efterforskningsleder Charlotte Skovby, der dog ikke på nuværende tidspunkt ønsker at oplyse, hvad der førte til anholdelsen og sigtelsen af manden.

Lisa Sofie Engelhardt Andersen er endnu ikke fundet og politiet ønsker fortsat oplysninger fra alle, der kan bidrage til at finde Lisa Sofie Engelhardt Andersen, eller som i øvrigt har oplysninger om hendes forsvinden. Politiet kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.

Lisa Sofie Engelhardt Andersen er 37 år, 170 cm høj, almindelig af bygning med mørkt, langt hår og grågrønne øjne.

Den 48-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag og vil blive begæret varetægtsfængslet, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.