29. marts 2024

37-årige Lise Sofie Engelhardt Andersen har været forsvundet siden juleaftensdag. Foto: Københavns Vestegns Politi.
37-årige Lise Sofie Engelhardt Andersen har været forsvundet siden juleaftensdag. Foto: Københavns Vestegns Politi.

Herlev: øbenhavns Vestegns Politi efterlyser den 37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen, der sidst er set den 22. december.

Lisa blev sidst set kl. 16.00 den 22. december, hvor hun forlod sin arbejdsplads på Herlev Bygade i Herlev.

Hun har en søn, som indtil juleaftens dag kl. 12.00 har været hos sin far. Da faren kl. 12.00 skulle aflevere sønnen hos Lisa, var hun ikke hjemme som aftalt.

Hun beskrives af venner og familie som værende en meget pålidelig person, der altid overholder aftaler og aldrig kommer for sent.

Lisa beskrives således: Kvinde, 37 år, 170 cm høj, almindelig af bygning med mørkt, langt hår og grågrønne øjne.

– Vi betragter hendes forsvinden som mistænkelig og frygter, at der kan være sket hende noget, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Hvis der er nogen, der har set Lisa efter onsdag den 22. december kl. 16.00, eller har oplysninger om, hvor hun kan være eller hvad der er sket med hende, så kontakt Københavns Vestegns Politi på tlf. 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.