20. april 2024

Greve: En 53-årig beruset mand blev torsdag eftermiddag anholdt på Jerismosevej i Greve.

Det var en 26-årig mand fra Greve, der havde anmeldt manden til politiet. Han forklarede, at han kort forinden kørte ind på et parkeringsområde på Jerismosevej i en personbil, da to hunde løb ud foran ham og spærrede ham videre kørsel. Hundenes ejer, den 53-årige, stod på stedet, og den 26-årige steg ud af bilen og bad den 53-årige flytte sine hunde. Det skete dog ikke, og da den ene hund, en Grand Danois, gik hen til den 26-årige, satte han sig ind i bilen.

Den 53-årig kom nu hen til bilen med den anden hund, en schæfer, som han prøvede at opildne til at bide den 26-årige.

Den 26-årige flygtede til fods fra bilen med begge hunde efter sig. Han blev bidt flere gange og var af den helt sikre opfattelse, at den 53-årige flere gange opildnede hundene til at gå til angreb på den 26-årige. Efter ca. 150 meters løb, bragte den 26-årige sig i sikkerhed i en lejlighed. Han råbte samtidig til et vidne, der så optrinnet, og som havde samme opfattelse af angrebet som den 26-årige.

Da den 26-årige var kommet i sikkerhed, tog den 53-årige sine hunde og fjernede dem.

Den 53-årige har ikke ønsket at udtale sig til politiet. Han blev sigtet for vold og sagen afgøres senere i retten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.