23. april 2024

Dianalund: To personer er blevet anholdt efter indbrud i Dianalund Apotek.

I tidsrummet fra mandag klokken 17.30 til tirsdag klokken 5.45 blev der begået et indbrud i Dianalund Apotek på Torvet i Dianalund, hvor der blev stjålet medicin.

Politiets efterforskning førte tirsdag frem til to anholdelser i Sorø. Klokken 8.45 anholdt politiet en 23-årig mand fra Tølløse og klokken 11 blev en 36-årig mand fra Sorø anholdt. På adressen fandt betjentene flere effekter, og det skal nu undersøges, om de evt. kan stamme fra andre indbrud. De er begge sigtet for indbrud, og de blev løsladt efter afhøring på politistationen i Slagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.