Forsøg på voldtægt i Taastrup




Taastrup: En 26-årig kvinde blev tirsdag aften forsøgt voldtaget på Hveen Boulevard i Taastrup.

Kvinden kom cyklende omkring kl. 18.45, da hun blev væltet af sin cykel af en ukendt gerningsmand.

Manden pressede hende op af et hegn og klemte om hendes hals. Han forsøgte at klæde hende af, mens han befølte hende. Han slap hende, da to personer kom imod dem.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, ca. 30 år, afrikansk af udseende, sort i huden, ca. 180 cm høj, muskuløs, kruset kort hår. Iført lang, brun Canada Goose jakke med pelskrave, hvid trøje under jakken, mørke jeans og mørke sko, diamantørering, ca.1 cm bred i venstre øre, muligvis sølvhalskæde om halsen, tynde sorte handsker. Talte engelsk uden bemærkelsesværdig accent.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på telefon 43 86 14 48.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.