20. april 2024

Rønnede: Flere politibiler deltog torsdag formiddag i en biljagt efter en indbrudstyv.

Politiet var forinden blevet kaldt til Faxevej ved Rønnede, hvor der havde været indbrud i et hus.

Tyven havde brudt et køkkenvindue og op stjålet et fladskærms-tv, et pengeskab, smykker og en Wegner Bamsestol.

Vidner opdagede indbruddet og forsøgte at forhindre tyven i at køre fra stedet – en 45-årig mand forsøgte at tage nøglerne fra tyvens bil, mens den kørte, men blev skubbet ud af vinduet.

Den 45-årige mand blev kørt til undersøgelse på Næstved sygehus.

Det lykkedes for gerningsmanden at undslippe og at komme nordpå ad motorvejen. Flere politibiler var i mellemtiden tilkaldt og optog forfølgelsen, og nord for afkørslen til Herfølge blev bilen standset.

I bilens varerum var der flere genstande, som kan stamme fra indbrud, og bilens nummerplader viste sig også at være stjålet.

Føreren af bilen, en 30-årig mand fra Valby, blev anholdt og sigtet for indbrud, og han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.