Røverbande i fængsel

af

lørdag 30 oktober, 2010 Kl. 15:43   ·   0 kommentarer

Albertslund: Fem unge mænd fra Albertslund er blevet idømt to til tre års fængsel for en serie grove røverier mod restaurationer. Fire andre er allerede dømt i samme sag.

Glostrup Ret har sat punktum i en lang efterforskning mod en røverbande fra Albertslund. På skift begik bandens unge mænd en stribe røverier i løbet af juni, september og oktober sidste år mod en restaurant, en borger og pubber på Vestegnen.

Det gik bl.a. ud over McDonald’s på Mårkærvej i Tåstrup, John Butcher’s Pub i Vallensbæk og ikke mindre end tre gange mod Bowlerhatten i Albertslund. Desuden blev en privat mand røvet i sit hjem, hvor røvere truede ham med en kniv til at udlevere sit Dankort og PIN-kode.

Lokalpolitiet i Albertslunds efterforskning og borgeres gode oplysninger førte til en adresse i Albertslund, hvor de dømte mødtes på kryds og tværs. I alt har ni unge mænd været varetægtsfængslet under efterforskningen. Fire af dem, tre fra Albertslund og en fra Tåstrup, blev i november sidste år dømt til ubetinget fængsel i omkring 15 måneder.

Den 12. oktober i år fik de sidste fem, som er 18-20 år og fra Albertslund, mellem to og tre års ubetinget fængsel for deres handlinger.


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

Guld til FC Nordsjælland

365fodbold.dk

Sport: FC Nordsjælland sikrede sig onsdag aften det danske mesterskab da holdet besejrede AC Horsens på Farum Park. Der var helt fyldt op på tilskuerrækkerne, hvor 10.300 havde taget plads og sørgede for massiv opbakning til deres hold. FCN lagde hårdt ud fra start og holdt presset hele kampen igennem. Men Horsens ...

Rumænere anholdt med falske euro-sedler

Mette Sørensen

København: To rumænske mænd på henholdsvis 23 og 29 år blev tirsdag eftermiddag anholdt efter at de havde forsøgt at indløse en falsk 500 euroseddel. De anholdte blev fundet i besiddelse af yderligere to 500 euro sedler. Lignende indlæg:Fupmager med falske euro-sedlerVille veksle falske dollar-sedlerTre estere anholdt ved Stop 3917-årig fængslet for ...

Anholdt efter forsøg på indbrud

Mette Sørensen

Korsør: En 31-årig mand blev i nat anholdt efter et indbrudsforsøg i Turistbureaut i Nygade i Korsør. Kort efter klokken tre i nat fik politiet en anmeldelse om, at der havde været et indbrudsforsøg i turistbureauet i Nygade. Tyven havde aflistet og knust en rude, men var tilsyneladende ikke kommet ind i ...