28. marts 2024

Roskilde: En gruppe unge gik amok, da de blev bedt om at gøre plads for nogle passagerer der gerne ville forbi.

Omkring klokken 02.45 i nat opstod der slagsmål i et tog mellem København og Roskilde. En gruppe unge stod i mellemgangen og fyldte godt op, så ingen andre kunne komme forbi.

En 38-årig mand fra Roskilde bad de unge om, at lade nogle ældre passagerer komme forbi, og det førte til, at der opstod håndgemæng mellem parterne.

Gruppen af unge forsøgte at slå og sparke på den 38-årige, der fik hjælp af togpersonalet. På Roskilde station stod de af, og politiet fik kontakt til seks unge, der var en del af gruppen fra toget. De kunne dog ikke udpeges som egentlige voldsmænd.

Politiet undersøger nu sagen nærmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.