Banker tjener kassen på Visa og Mastercard




Hele landet: Forbrugerne betaler gebyrerne, og bankerne tjener pengene. Især ungdomskort er problemet, og politikere kræver nu et dansk alternativ.

Leverpostej, jeans og mobiltelefoner. Mere end 30 millioner gange årligt bliver der betalt med udenlandske kredit- og debitkort i butikkerne herhjemme.

Forbrugerrådet vurderer, at de samlede gebyrer løber op i over 100 millioner kroner. Butikkerne skubber gebyrerne over på forbrugerne, der må betale i form af dyrere varer. Især bankerne står for skud i kritikken.

– Når bankerne udsteder et af de internationale kort, så tjener de det gebyr, som lægges på kortet, når folk handler ude i butikkerne. Derfor har bankerne en interesse i, at folk får internationale kort og ikke Dankort, siger Charlotte Hersom, formand for Forbrugerrådet.

Det vurderes, at der findes 1,4 millioner udenlandske kort herhjemme. Tallet vokser, fordi der ikke findes et dansk alternativ til Visa Electron og Mastercard Direct, som i stor stil udstedes til unge mellem 14 og 18 år. Kortene er såkaldte debitkort, der kan bruges i butikker, på nettet og i hæveautomater, men ikke kan overtrækkes.

I 2003 fastslog daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at bankerne skulle indføre et ungdomsdankort, men kortet så aldrig dagens lys, og de udenlandske kort vandt indpas. Det vækker nu bred politisk kritik, at det danske kort aldrig blev til noget.

– Bankerne har lovet at indføre et ungdomsdankort, men det er aldrig sket, og det, tror jeg, er fordi bankerne simpelthen er grådige, siger Pia Olsen Dyhr, der er forbrugerordfører for SF.

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht peger på, at man skal tage hensyn til eventuelle EU regler.

Regeringspartiet Venstre melder sig nu også i koret af kritikere, der mener, at bankerne har syltet ungdomsdankortet. Partiets forbrugerordfører synes, det er ærgerligt, at forbrugerne over en bred kam betaler dyre gebyrer, der havner hos bankerne.

– Det var bankerne, der i sin tid skulle udvikle et dansk kort, men jeg finder det besynderligt og stiller mig uforstående over, at det aldrig er blevet til noget. Jeg synes, at det er en god idé, at vi får gjort noget ved sagen, siger forbrugerordfører Flemming Damgaard Larsen.

Fra bankernes side mener man, at debatten er unuanceret og sker på baggrund af manglende viden om alternativerne til udenlandske kredit- og debitkort. Kontanter er langt dyrere at håndtere end betalingskort, og et nyt dansk kort vil koste dyrt at udvikle.

– Jeg synes, at man i debatten glemmer, at betaling med kontanter faktisk er dyrere end betaling med kreditkort. Der er en svensk undersøgelse, som viser, at det er cirka 50 procent dyrere, siger Claus Jensen, der er underdirektør i Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation.

123456789

Skriv et svar