27. april 2024

Kalundborg: Mandag morgen blev en gravhund bidt ihjel af tre hunde på Enggårdsvej i Ubby ved Kalundborg.

En 82-årig kvinde var ude at lufte sin gravhund, da hundene overfaldt hendes gravhund.

Den 82-årige kunne ikke trække hunden til sig for at beskytte den.
Politiet blev tilkaldt og fandt frem til en 53-årige mand fra lokalområdet, der er ejer af hundene. Der er tale om en hund, der betegnes som slædehund, samt to hunde, der er blandingshunde, men som ejeren selv betegner som kamphunde.

Hundene var låst inde på ejerens bopæl, men det er lykkedes dem at åbne en dør og slippe ud. Det er ikke første gang, at hundene er sluppet ud fra huset, og ejeren er tidligere sigtet for overtrædelse af hundeloven.

Ejeren var meget ked af det skete, og han fortalte politiet, at han ville lade de to kamphunde aflive. Han sigtes nu for overtrædelse af hundeloven, og politiet følger senere op på sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.