18. april 2024

Hele landet: Flere danskere har det seneste døgn modtaget falske e-mails, som angiveligt er fra PBS – pas på, undlad at indtaste dine kortoplysninger og læs her, hvordan du skal forholde dig.

Flere kunder modtager fortsat en e-mail, hvor det lader til, at PBS er afsender. Dette er ikke tilfældet, men det er derimod et phishing forsøg, hvor svindlere forsøger at lokke kortholdere til at etablere en ekstra kode til deres Visa- eller MasterCard, for i den forbindelse at franarre kortholderen hans/hendes følsomme kortdata.

Mailen indeholder en detaljeret beskrivelse af sikkerhedsstandarderne Verified by Visa og MasterCard SecureCode, der bruges til at øge sikkerheden ved handel på internettet.

Hvordan skal du forholde dig
Hvis du modtager en lignende mail, skal du:

• Undlade at besvare mailen og afgive dine fortrolige kortdata.
• Undlad så vidt muligt at åbne det vedhæftede dokument

Hvis du har indtastet kortnummer mm.
Har du allerede afgivet dit kortnummer, kontrolcifre og kode, skal du hurtigst muligt sørge for at få spærret det/de kort, du har afgivet oplysninger om. Det kan du gøre ved at kontakte din bank.

Ikke praksis at sende mails vedr. fortrolige data
Vær opmærksom på, at PBS, banker eller de internationale kortselskaber aldrig sender e-mails, eller kontakter dig telefonisk, for at bede om dit kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre eller PIN-kode. Skulle du modtage sådan en henvendelse, bør du ikke besvare den eller udlevere dine kortoplysninger!

Eksempel på phising mail, som du ikke skal besvare!

Fra: PBS A/S [mailto:PBS~A.S@pbs.dk]
Sendt: 24. august 2010 05:15
Til: XXX
Emne: [Spam] Opret din kode til Verified by Visa eller MasterCard® SecureCode™
Sikker nethandel

Nu er det nemmere at handle i forretninger, der er tilmeldt MasterCard
SecureCode og Verified by Visa. Verified by Visa og MasterCard SecureCode er
indført som sikkerhedsstandard af de to internationale kortorganisationer i
fællesskab. Det betyder, at betalingen sker på samme måde, uanset om du
bruger dit Visa kort eller MasterCard.

Øget sikkerhed i flere og flere forretninger Antallet af
internetforretninger, der har indført den nye sikkerhedsstandard, stiger
hele tiden verden over. Handler du tit i udenlandske internetforretninger,
vil du jævnligt blive bedt om at anvende én af disse to sikre
betalingsformer.

Opret din kode nu – eller næste gang du handler Før du kan handle i
internetforretninger, der benytter Verified by Visa og SecureCode, skal du
enten oprette din kode her, eller næste gang du handler i en
internetforretning, som anvender sikkerhedsstandarden.

Opret din kode her “Opret din kode til MasterCard® SecureCode™”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.