27. april 2024

Næstved: En 20-årig mand uden fast bopæl måtte tilbringe natten i detentionen på politistationen i Næstved efter at han havde været oppe at slås tidligere på natten.

Politiet fik omkring klokken 01.30 i nat en anmeldelse om, at der havde været slagsmål i Ramsherred i Næstved, og kort efter fandt betjentene frem til den 20-årige. Han var raget uklar med en anden 20-årig mand fra Herlufmagle.

Den 20-årige var stadig opfarende, fuld og provokerende. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.