16. april 2024

København: En beruset mand lavede flere chikaneopkald til Københavns Brandvæsen.

Manden havde siden kl. 23 mandag aften og nogle timer frem ringet til brandvæsenet mere end 50 gange.

Der blev ringet fra et hemmeligt nummer, men brandvæsnet fik overbevist manden om, at der nu var startet en konkurrence blandt alle opkald til 112, og at præmien var en mobiltelefon.

Manden oplyste derfor sit telefonnummer, og politiet kunne efterfølgende aflægge ham et besøg på hans bopæl.

Manden var noget beruset, og politiet inddrog hans mobiltelefon, og forklarede manden, at han kunne hente den hos politiet, når han engang blev ædru.

Senere på natten indløb flere opkald fra samme mand, der nu benyttede en mønttelefon. Politiet fik fat i manden, da han stod i telefonboksen med røret i hånden. Han blev nu anholdt og indbragt til St. Amager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.