20. april 2024

Hele landet: Nordlys kunne ses over hele Danmark i aftes. I nat er der stor sandsynlighed for, at lysshowet fortsætter.

– Det var det flotteste nordlys, som jeg har set i mange år.

Sådan beskriver astrofysiker Knut Jørgen Røed Ødegaard det omfattende nordlys, der i nat ramte hele den nordlige halvkugle. Nordlyset blev set så langt mod syd som Tyskland.

Og lysshowet er langt fra slut, fortæller han. Vi kan nemlig håbe på endnu en tur i aften, siger han.

– De seneste prognoser siger, at vi kan regne med endnu en nat med nordlys. Jeg tør dog ikke spå om, hvor kraftigt det bliver, siger han til Newspaq.

Nordlyset er resterne af en enorm eksplosion på Solen i søndags, hvor store mængder partikler blev slynget ud i rummet. Det er de partikler, der nu fanges af Jordens magnetfelt, og dermed skaber nordlyset.

– Der var tale om et meget stort og komplekst soludbrud, og det er derfor, at nordlyset er så kraftigt og langvarigt, siger han.

Han så selv nordlyset i nat i den sydlige del af Norge, hvor det dækkede hele himlen, og altså også kunne ses mod syd.

– Det skiftede fra grøn, der er den mest almindelige farve, og ind i lilla og rosa nuancer. Samtidig var det meget bevægeligt, fortæller han.

Udbrud på Solen er almindelige, men stjernen er nu inde i en periode, hvor der er særlig mange eksplosioner.

Ud over at give nordboere flotte naturoplevelser, så kan nordlyset dog også godt skabe problemer for mennesker.

Det har tidligere forårsaget strømsvigt, og har ødelagt satellitter i rummet.

Hvis man vil se nordlys, så gælder det om at kigge mod nord et tidspunkt efter mørkets frembrud, hvor månen endnu ikke er kommet på himlen. Den stråler nemlig med så megen lys, at det kan være svært at se nordlyset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.