26. april 2024

Sjælland: Det sjællandske råvildt kan være ramt af en sygdom, som indtil nu kun har ramt det fynske råvildt.

En stor del af den fynske råvildtbestand er død af en mystisk sygdom. Nu ser det ud til, at sygdommen kan have spredt sig til Sjælland. Det skriver Jaegerforbundet.dk.

– Vi har fået meldinger om i hvert fald 20 dødfundne rådyr på Sjælland med symptomer tilsvarende dem, vi har set hos rådyrene på Fyn, siger Anne Sofie Hammer, Veterinærinstituttet i Århus til Jaegerforbundet.dk.

Der dog kun indleveret tre dødfundne rådyr fra Sjælland.

Smitsom sygdom
Dyrene dør af kraftig diarré og afmagring, og ofte kan man på afstand se, at dyrenes bagparti og bagben er tilsmudset med gødning, forklarer Anne Sofie Hammer. Indtil videre er der meldinger om syge eller døde rådyr fra Næstved i syd til Holbæk i Nord. På Fyn har sygdommen hærget i årevis.

– Vores undersøgelser hidtil tyder på, at der er tale om en smitsom sygdom. Ligesom ræveskab forsvinder den tilsyneladende ikke helt fra bestanden igen, selv om bestanden på Fyn er stærkt reduceret. Derfor er det også så vigtigt, at vi finder ud af, hvilken sygdom, der er tale om, hvad der udløser den, og hvordan vi eventuelt kan forhindre, at den spredes, understreger Anne Sofie Hammer og opfordrer Jægerne til at indberette sygt eller dødfundet råvildt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.