Livsfarlige drengestreger – forhjul skruet løs




Søborg: Københavns Vestegns Politi advarer nu beboerne i området omkring Søborg Park Allé efter ukendte gerningsmænd har fjernet måtrækker og hjulbolte fra biler på en parkeringsplads.

Ukendte gerningsmænd har i løbet af i nat på en parkeringsplads på Søborg Park Alle over for nr. 28 – 52 pillet ved fire parkerede personbiler.

To af bilerne fik fjernet møtrikker og hjulbolte på højre forhjul.

Ved to andre bilers højre forhjul var kun hjulkapslen afmonteret – måske fordi gerningsmændene blev forstyrret.

Da den ene bilejer skulle bruge bilen i morges, bemærkede vedkommende et højt ”klonk”, hvorefter han konstaterede, at hjulboltene var fjernet, og at forhjulet var ved at falde af.

Efterlyser gerningsmænd
Politiet anmoder indtrængende evt. vidner eller andre, der kan bidrage med oplysninger om at kontakte efterforskningsleder i lokalpolitiet i Gladsaxe, politikommissær Michael Sørensen, på telefon 7258 7355 eller Købehavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Han mener umiddelbart, der kan være tale om grove drengestreger uden tanke på, hvor alvorlige konsekvenserne kan være.

– Vi anser det her for meget alvorligt og farligt. De pågældende gerningsmænd kan se frem til sigtelser i den tunge ende af straffeloven, hvis vi pågriber dem, siger Michael Sørensen.

Der er op til otte års fængsel i straffelovens § 252, der handler om i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Hjulbolte og møtrikker
I tilfælde, hvor hjulbolte er fjernet, vil føreren formentlig ret hurtigt finde ud af, at der var noget galt, idet hjulet kan falde af, når der f.eks.bliver drejet. Langt værre kan det gå, hvis hjulet sidder fast med møtrikker – her kan føreren formentlig nå op i hastighed, før man opdager, at noget er galt. I værste fald, at hjulet falder af.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.