16. april 2024

København: En voksen mand viste ved 20-tuden i aftes sin penis til en 10-årig pige på naturlegepladsen i Valbyparken.

Kort forinden var pigen og nogle jævnaldrende veninder blevet opsøgt af manden, som ville vise dem et sted, de kunne plukke frugt.

Efter at have samlet frugt forlod veninderne stedet og den 10-årige var alene med manden. Han lynede sine bukser ned viste sine kønsdele frem og bad pigen om at røre ved dem.

Pigen stak af og politiet blev tilkaldt. Valbyparken og området omkring naturlegepladsen blev undersøgt med blandt andet politihunde. Dog uden resultat.

Gerningsmanden beskrives som en udenlandsk mand på 40-45 år. Han er ca. 180 cm høj og tynd af bygning. Han var iført en grå kasket, beige T-shirt og lysebrune bukser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.