19. maj 2024

Kaldundborg: Midt- og Vestsjællands Politi afslutter sagen om den forsvundne Sabina Malkic fra Kalundborg.

Efterforskningen der er sket i samarbejde med bl.a. Udenrigsministeriet har vist, at hun med stor sandsynlighed opholder sig i Bosnien af egen fri vilje. Det oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

Sabina Malkic har tidligere i korte og længere perioder har været forsvundet fra Danmark og søgt ophold i Bosnien og det gør, at politiet betragter sagen som en ”social sag”, der er et mellemværende mellem Sabina, hendes børn og de kommunale myndigheder.

Faktuelt kan det oplyses at bl.a. følgende oplysninger fra efterforskningen har ført til denne beslutning på trods af, at danske myndigheder ikke har haft direkte kontakt med Sabina.

De danske myndigheder har endnu ikke haft direkte kontakt med Sabina, alligevel har man valgt at afslutte sagen.

Sabina rejste den 2. juli 2010 på en åben returbillet mod Sarajevo, men steg af bussen i byen Bugojno, der ligger før Sarajevo. Hun er aldrig påbegyndt hjemrejse på billetten, og busselskabet har oplyst, at ingen af deres busser er havareret i Østrig, som Sabina skulle have oplyst til en pårørende.

Politiets efterforskninger viser også, at Sabina har ikke købt eller bestilt nogen flybillet fra Bosnien mod Danmark.

Det har været fremme, at Sabina skulel være rejst til Bosnien for at blive skilt fra sin mand. Men det viser sig nu, at der ikke ved retten eller andre myndigheder i Srebrenica/Bosnien er indledt nogen officiel skilsmissesag mellem Sabina og hendes bosniske mand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har også vist, at hendes betalingskort er blevet anvendt flere gange i byen Bugokno, senest i dag. Hævningerne der er foretaget er mindre beløb til køb af diverse dagligvarer, hvilket i følge politiet tyder på, at det er hende selv, som bruger kortet.

Sabina er ved mindst 2 tidligere lejligheder senest i 2007 uden varsel rejst fra institutioner, hvor hun boede med sit ene barn. I begge tilfælde søgte hun angiveligt til Bosnien, hvor hun opholdt sig i henholdsvis 3 og 1 måned uden at kontakte hverken pårørende eller myndighederne omkring sin færden og sit opholdssted.

Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen oplyser, at Sabina i dag angiveligt har sendt SMS til sin veninde, hvori hun angiver at komme til Danmark i indeværende uge.

Fortsat efterlyst via Interpol
Selvom politiet nu afslutter sagen, så er Sabina Malkic stadig internationalt efterlyst via Interpol. De danske myndigheder vil nemlig gerne have personlig kontakt til hende omkring hendes opholdssted og planer for fremtiden søges oplyst til brug for øvrige myndigheders behandling af hendes sag.

Læs også: Interpol ind i sag om forsvundet kvinde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.