25. april 2024

Greve: Fire persoenr blev i aftes reddet, da deres båd gik ned ud for Greve.

Kort efter klokken 21 fik politiet anmeldelse om, at en sejlbåd var ved at synke ud for Greve. To personer var set i vandet ved båden. Den ene iført en redningsvest. Få minutter senerefik politiet en ny melding fra anmelderen. Båden var nu gået ned ca. 300 meter fra land.

Søværnets Operative Kommando blev ved anmeldelsen kontaktet. Man havde tilfældigvis en helikopter i Køge, der hurtigt kunne komme til undsætning.

Kl. 21.40 blev fire personer samlet af op af beredskabet i Greve, der havde sendt en redningsbåd til stedet.

De fire reddede var chokeret oven på hændelsen. Der var tilsyneladende tale om erfarne sejlere, der dog blev overrasket over aftenens uvejr, hvor voldsomme vindspring havde kæntret båden og revet påhængsmotoren af.

Episoden er et godt bevis på, at sejlere straks bør søge havn, når der er tordenvejr i vente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.