25. april 2024

Nykøbing F.: Tre makedonske borgere blev torsdag anholdt i forbindelse med butikstyveri.

Kort før klokken 17 blev politiet kaldt til Føtex på Kystvej i Nykøbing F., hvor personalet tilbageholdt en kvinde, der havde stjålet tøj fra butikken.

Da betjentene ankom til stedet, var der flere andre udenlandske personer, og de blev hurtigt sat i forbindelse med et tyveri, der var sket umiddelbart forinden i en guldsmedebutik i St. Kirkestræde.

Makedonerne havde henvendt sig i butikken, og det var her lykkedes dem at stjæle en guldring. Der var tale om en 32-årig mand fra Nykøbing, en 37-årig kvinde med bopæl i udlandet og en 30-årig kvinde fra Aabenraa. De blev alle tre anholdt, og den 30-årig kvinde blev sigtet for to tilfælde af butikstyveri.

Efter afhøring på politistationen i Nykøbing blev de tre løsladt i løbet af torsdag aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.