26. april 2024

København: En 57-årig kvinde blev kort efter klokken 18 i aftes overfaldet i sit hjem på Katrinedalsvej i Vanløse.

Gerningsmanden var forinden blevet lukket ind i opgangen under påskud af, at han skulle snakke med en beboer om nogle aviser.

Overfaldsmanden trængte derefter ind i kvindens lejlighed, hvor han satte sig overskrevs på hende og tog kvælerter.

Det lykkedes kvinden at komme fri og hun alarmerede nogle beboere. Imens løb gerningsmanden mod Vanløse Station.

Den 57-årige kvinde blev kørt til hospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at hun havde punktformede blødninger i øjnene, hvilket er tegn på at hun ikke har fået ilt nok til hjerne og dermed har været i livsfare.

Københavns Politi søger vidner, der kan have set noget i forbindelse med overfaldet på kvinden. Gerningsmanden beskrives som værende mand, 20-25 årig, dansk, ca. 185-190 centimeter høj, lyshåret, slank af bygning. Han var iført en rød fodboldtrøje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.