19. april 2024

Køge: Søndag eftermiddag så en af politiets hundeførere en mand, der gik rundt ved Køge sygehus med en kniv.
Hundeføreren var ude at træne med sin hund og var ikke bevæbnet, og han ville derfor ikke selv tage fat i manden, han kontaktede i stedet sine kollegaer og to patruljer blev sendt til stedet.

Politifolkene fandt frem til manden, som var 28-årig, inde på sygehuset. Han var ganske rigtig bevæbnet med en kniv.

Det viste sig, at den 28-årige havde skåret sig overfladisk i maven og blev derfor syet et par sting på skadestuen. Dernæst blev den 28-årige overført til psykiatrisk hospital, hvor han blev indlagt.

Den 28-årige er blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.