30. marts 2024

Greve: Politiet sigter nu en 15-årig pige for at have lavet en falsk anmeldelse om voldtægt.

I januar måned 2010 henvendte en 15-årig pige sig til Midt og Vestsjællands Politi og anmeldte sig udsat for voldtægt begået i september måned 2009.

Ifølge anmeldelsen skulle hendes ekskæreste således have gennemført en fuldbyrdet voldtægt af hende i et buskads på en legeplads ved Eriksmindevej i Greve, mens hun blev fastholdt af 3 af hans kammerater.

Pigen oplyste i forbindelse med afhøringen navnene på to af gerningsmændene, bl.a. hendes ekskæreste, hvilket førte til, at to 14-årige drenge fra Greve blev afhørt som mistænkte i sagen, mens de to øvrige drenge ikke kunne identificeres.

Politiet har foretaget en omfattende efterforskning af sagen, der har afdækket flere huller i hendes forklaring, hvorfor hun nu er blevet sigtet for falsk anmeldelse.

Pigen nægter sigtelsen, og sagen er nu sendt til vurdering hos politiets jurister.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.