Børne- og P-rekord på Bakken i weekenden

af

mandag 31 maj, 2010 Kl. 06:14   ·   0 kommentarer

Regnvejr eller ej. En personlig autograf og et håndslag fra superligaspilleren Bajram Fetai fra FC Nordsjælland er værd at vente på, selvom køen er lang.

Regnvejr eller ej. En personlig autograf og et håndslag fra superligaspilleren Bajram Fetai fra FC Nordsjælland er værd at vente på, selvom køen er lang.


Klampenborg: Til trods for, at vejret kunne have været bedre, oplevede Dyrehavsbakken i weekenden rekordtilstrømning med 40-50.000 gæster. Det svarer til, hvad Bakken oplever på de største weekender i højsæsonen. Samtidig blev der lørdag sat ’all-time’ rekord i antallet af biler på Bakkens parkeringsplads med mere end 3.500 parkeringer i dagens løb.

Det voldsomme tilløb af gæster kunne bl.a. tilskrives, at mere end 7.000 børn i alderen 9-12 år i weekenden deltog i Bakkens Fodbold Festival 2010, der blev arrangeret i samarbejde med Sjællands Boldspil Union. Alene deltagerne i fodboldfesten og deres søskende samt forældre og ledere fra SBU tegnede sig således for mellem 15-20.000 af weekendens gæster.

Alene antallet af børn er formentlig det største, der nogensinde har været samlet på Bakken på en gang. Men det var ikke den eneste rekord, der blev sat i weekenden. Også Bakkens parkeringsplads blev pakket med flere biler end nogensinde tidligere. Og det indebar, at køen af biler til Bakken blev afviklet relativt hurtigt, selvom der på visse tidspunkter var kø helt fra Lyngby og motorvejsfrakørslen ved Klampenborg.

- Takket være et særligt korps af driftsmedarbejdere fra Bakken, der i dagens anledning optrådte som ’P-pakke-folk’, lykkedes det at holde køtiden fra Klampenborg-frakørslen til Bakken på under en halv time på de værste tidspunkter, siger Bakkens direktør, Nils-Erik Winther.

- Og ligeledes takket være pakke-folkene lykkedes det at få stuvet det største antal biler ind på Bakkens parkeringsplads nogensinde på en enkelt dag, fortsætter Nils-Erik Winther og oplyser samtidig, at pakke-kopset på parkeringspladsen vil blive sat ind på andre store tilløbsdage i løbet af sæsonen.


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

FC Nordsjælland køber Lorentzen

365fodbold.dk

Sport: FC Nordsjælland har købt Kasper Lorentzen hos Randers FC. De næste tre år bliver Farum Park hans nye hjemmebane. FCN lejede i vinterpausen Kasper Lorentzen af Randers FC med en købsoption, som klubben altså nu har benyttet sig af. Lorentzen har været en stor del af FC Nordsjællands succesfulde forår, der ...

Piger fængslet for flaskevold

Rolf Larsen

Haslev: To 20-årige piger fra henholdsvis Næstved og Karise blev i går ved Retten i Næstved idømt betingede straffe for at have slået med flasker. Episoden fandt sted under en bytur i Haslev den 27. august sidste år. Forhistorien var, at to piger havde en højlydt diskussion på Bykroen i Haslev. Diskussionen ...

Politiet slipper for det fejlbehæftede IT-system POLSAG Foto: Politi.dk

Politiet brugte staven 305 gange sidste år

Rolf Larsen

Hele landet: Nye tal fra politiet viser, at de danske politifolk brugte staven 305 gange sidste – som oftest for at beskytte borgere mod angreb eller for at forsvare sig selv. Rigspolitiet har siden 2007 udarbejdet en særlig statistik, der belyser årsagerne til at politiet bruger staven. Statistikken for 2011 viser, at ...