26. april 2024

Frederiksberg: En 22-årig kvindelig cyklist blev ved 19-tiden i aftes ramt af en bil med høj fart.

Kvinden havde tilsyneladende krydset Godthåbsvej, kørende på en cykel eller trækkende med en cykel, da hun blev påkørt af en hurtigt kørende personbil.

Ved påkørslen ramte kvinden en parkeret personbil.

Der blev ved politiets foranstaltning foretaget førstehjælp på stedet.

Det skønnedes i første omgang, at kvinden have fået brud på begge ben, blødninger i hjernen og i bughulen. Hendes tilstand var kritisk og hun blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter i en ambulance.

I forbindelse med uheldet blev der på Godthåbsvej foretaget afspærring i begge retninger.

Føreren af personbilen, en 20-årig mand, blev anholdt og efterfølgende sigtet for overtrædelse af straffelovens § 249 og § 252.

Fra hospitalet blev det senere oplyst, at kvinden angiveligt også havde fået brud på rygsøjlen.

Ligger i koma
I morges kunne politiet oplyse, at kvindens tilstand var rimeligt stabil og at hun var lagt i kunstigt koma.

Kvindens familie er underrettet om ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.