27. april 2024

Grænge: Politiet blev omkring kl. 02.20 i nat kaldt til en ejendom på Grænge Skovvej i Grænge, hvor et vidne havde overrasket nogle indbrudstyve.

Da betjentene få minutter senere ankom til stedet, fandt de en varebil med en stor tank i varerummet. Tanken var ved at blive fyldt med diesel fra et tankanlæg, og pumpen snurrede stadig – til gengæld var der ingen spor af tyvene, som formentlig også havde gjort klar til at stjæle en højtryksrenser.

En politihund fulgte tyvenes spor til Idalundsvej, hvor det forsvandt. Varebilen, der var forsynet med to forskellige, stjålne nummerplader, blev kørt til politistationen i Nykøbing F., hvor den nu skal gennemgås for evt. spor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.