Mand kastede sin kæreste ud fra 7. sal




København: En 33-årig mand er blevet idømt 11 års fængsel for drab på sin kæreste.

Den 33-årige blev dømt for at have kastet eller skubbet sin kæreste ud fra 7. sal i en ejendom på Stærevej i Københavns Nordvestkvarter den 25. juli 2008.

Sagen er tidligere blevet kørt ved Retten på Frederiksberg, hvor den 33-årige også blev idømt 11 års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandigt.

Dengang ankede forsvareren afgørelsen.

Den dømte har gennem hele retssagen – både den oprindelige og i denne omgang, nægtet sig skyldig og forklaret at hans kæreste begik selvmord ved at hoppe ud fra syvende sal.

I dag stadfæstede Østre Landsret så dommen fra Frederiksberg og idømte den 33-årige 11 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt.

Læs også: Dømt for at smide kæresten ud fra 7. sal (04.12.2009)

123456789

Skriv et svar