torsdag 29 april, 2010 Kl. 12:08 · 0 kommentarer
Ruds Vedby: Det kostede i aftes en 29-årig mand fra Tåstrup en bøde, da han ville besøge en bekendt på Sorøvej i Ruds Vedby.
Den 29-åriges bekendte ønskede ikke besøg og tilkaldte politiet, fordi den 29-årige bankede på både vinduer og døre.
Da politiet kom frem til adressen blev den 29-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor den 29-årige fik en bødetilkendegivelse.