Øget indsats mod graffiti

af

onsdag 28 april, 2010 Kl. 19:42   ·   0 kommentarer

Hele landet: Banedanmark vil fjerne graffiti på 180 stationer i hele landet

Banedanmark er i fuld gang med at få fjernet graffiti rundt om i landet – og dermed udmønte den graffitipulje på 9 mio. kr., der blev vedtaget fra politisk side i efteråret 2009. Og antallet af stationer, der får fjernet graffiti, bliver nu udvidet kraftigt i hele landet.

For at indsatsen skulle komme flest mulige til gavn, har første prioritet været at fjerne graffiti på alle stationer med mere end 6.000 daglige passagerer. Og det arbejde er i fuld gang. Der er gennemført en god planlægning med entreprenørerne, således at arbejdet kan udføres særdeles effektivt, og derfor er Banedanmark nu i gang med at fjerne graffiti fra flere stationer end forudsat.

- Det har vist sig muligt for os at udvide antallet af stationer i hele landet. De ekstra stationer er udvalgt ud fra, at de er særligt plaget af graffiti, og her er bl.a. Kystbanens tunneller kommet med, siger sektionschef Helle Bøhl-Møller, Banedanmark, og fortsætter:

- Der er jo desværre nok at tage fat på. De seneste fire uger har vi eksempelvis fået afrenset graffiti på 2.295 m2 og fået påført 110 m2 antigraffitimiddel på 20 forskellige stationer, og nogle af disse stationer har vi serviceret flere gange i løbet af den sidste måned.

I alt fjernes der nu graffiti på ca. 40 stationer i Østdanmark og ca. 140 stationer i Vestdanmark.

Ud over denne særlige indsats, fjerner Banedanmark fortsat den graffiti på alle stationer, som enten er til fare for sikkerheden eller som er anstødelig.


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

FC Nordsjælland køber Lorentzen

365fodbold.dk

Sport: FC Nordsjælland har købt Kasper Lorentzen hos Randers FC. De næste tre år bliver Farum Park hans nye hjemmebane. FCN lejede i vinterpausen Kasper Lorentzen af Randers FC med en købsoption, som klubben altså nu har benyttet sig af. Lorentzen har været en stor del af FC Nordsjællands succesfulde forår, der ...

Piger fængslet for flaskevold

Rolf Larsen

Haslev: To 20-årige piger fra henholdsvis Næstved og Karise blev i går ved Retten i Næstved idømt betingede straffe for at have slået med flasker. Episoden fandt sted under en bytur i Haslev den 27. august sidste år. Forhistorien var, at to piger havde en højlydt diskussion på Bykroen i Haslev. Diskussionen ...

Politiet slipper for det fejlbehæftede IT-system POLSAG Foto: Politi.dk

Politiet brugte staven 305 gange sidste år

Rolf Larsen

Hele landet: Nye tal fra politiet viser, at de danske politifolk brugte staven 305 gange sidste – som oftest for at beskytte borgere mod angreb eller for at forsvare sig selv. Rigspolitiet har siden 2007 udarbejdet en særlig statistik, der belyser årsagerne til at politiet bruger staven. Statistikken for 2011 viser, at ...