Fuld biltyv stjal bil med sovende barn

af

tirsdag 30 marts, 2010 Kl. 13:02   ·   0 kommentarer

Faxe: En far fra Faxe måtte mandag eftermiddag klokken 15 se sin bil køre af sted – med sin tre-årige datter trygt sovende på bagsædet.

Faderen – der var ved at fælde træer ved Leestrup syd for Faxe – havde ladet bilen stå inden for syns- og hørevidde, men det var ikke nok til at standse en biltyv, som kørte væk med bilen og barn.

Da biltyven opdagede, der lå et barn på bagsædet, stoppede han og henvendte sig på en adresse på Stavnstrupvej i Leestrup. Politiet ankom til stedet kort tid efter, hvor barnet igen var forenet med sine forældre.

Betjentene anholdt biltyven – en 28-årig mand fra Tappernøje. Det viste sig, at den 28-årige var spirituspåvirket, og at han i forvejen var frakendt kørekortet. Han blev sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden og blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt efter afhøring.


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

FC Nordsjælland køber Lorentzen

365fodbold.dk

Sport: FC Nordsjælland har købt Kasper Lorentzen hos Randers FC. De næste tre år bliver Farum Park hans nye hjemmebane. FCN lejede i vinterpausen Kasper Lorentzen af Randers FC med en købsoption, som klubben altså nu har benyttet sig af. Lorentzen har været en stor del af FC Nordsjællands succesfulde forår, der ...

Piger fængslet for flaskevold

Rolf Larsen

Haslev: To 20-årige piger fra henholdsvis Næstved og Karise blev i går ved Retten i Næstved idømt betingede straffe for at have slået med flasker. Episoden fandt sted under en bytur i Haslev den 27. august sidste år. Forhistorien var, at to piger havde en højlydt diskussion på Bykroen i Haslev. Diskussionen ...

Politiet slipper for det fejlbehæftede IT-system POLSAG Foto: Politi.dk

Politiet brugte staven 305 gange sidste år

Rolf Larsen

Hele landet: Nye tal fra politiet viser, at de danske politifolk brugte staven 305 gange sidste – som oftest for at beskytte borgere mod angreb eller for at forsvare sig selv. Rigspolitiet har siden 2007 udarbejdet en særlig statistik, der belyser årsagerne til at politiet bruger staven. Statistikken for 2011 viser, at ...