Straksdom til indbrudstyv i Rødovre




Rødovre: En 43-årig mand fra Rødovre er blevet idømt 9 måneders ubetinget fængsel for tre lokale villaindbrud.

Alle tre indbrud blev foretaget onsdag d. 24. marts.

Et postbud så manden luske omkring i villakvarteret på Annexgårdsvej onsdag middag.

Postbuddet genkendte ham som en lokal indbrudstyv og kontaktede straks politiet.

Indbrudsgruppen i Hvidovre Lokalpoliti rykkede ud og omkring kl. 14 blev manden taget på fersk gerning i et villaindbrud på Rødager Allé.

Mandens bil viste sig efterfølgende at indeholde koster fra to øvrige villaindbrud, som han erkendte at have begået samme dag.

Den 43-årige mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Glostrup Ret og her blev han idømt 9 måneders ubetinget fængsel. Straffen inkluderer en betinget dom på seks måneders fængsel fra januar.

Retten lagde vægt på, at manden adskillige gange tidligere er straffet for indbrud og at indbruddende blev begået i prøvetiden for dommen i januar.

Manden blev varetægtsfængslet efter dommen på grund af faren for ny ligeartet kriminalitet.

123456789

Skriv et svar