Fængslet for indsmugling af 132 kg hash




Rødby: En 28-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag om indsmugling af 132 kg hash.

Politiets grænsekontrolafdeling havde lørdag morgen en kontrol i Rødbyhavn sammen med SKAT. En række med lastbiler blev kontrolleret med en narkohund fra SKAT, og hunden reagerede ved en dansk indregistreret lastbil, som blev ført af en 28-årig mand.

Ved en foreløbig kontrol på stedet blev der i lastbilens anhænger fundet en større mængde hash. Manden blev anholdt, og lastbilen kørt til Toldcentret i Nr. Alslev, hvor hele køretøjet blev gennemlyst af SKAT’s containerscanner.

Ved den endelige undersøgelse på toldcentret blev der fundet i alt 132 kg hash, og i et grundlovsforhør søndag formiddag blev den 28-årige mand i retten i Nykøbing varetægtsfængslet for fire uger.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.