16. april 2024

Roskilde: Politiet fik i aftes en anmeldelse fra en far, som fortalte, at hans 11-årige datter var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse.

Pigen var ved 18.30-tiden kommet ridende på en hest ad Fiskervejen i Veddelev. Hun så, at der holdt en bil i vejsiden. En mand steg ud af bilen, og stillede sig hen bag bilen. Da pigen red forbi, kaldte manden ad hende og bad hende se. Manden blottede nu sit erigerede lem. Pigen red nu i fuld galop fra stedet og fik fat i sin far.

Blotteren beskrives som 175-180 cm. høj, kort mørkebrunt strit hår, mørke øjne, skægstubbe, iført grå hættetrøje, sort jakke med hætte og sorte cowboybukser. Der er intet om alderen.

Han kørte i en lille mørkegrøn eller sort personbil. Intet om mærke.

Et vidne så i samme tidsrum en Peugeot 106 eller 206 af ældre model, som kørte fra Fiskervej ud på Veddelev Bygade. Beskrivelsen af føreren passer på beskrivelsen af blotteren. Vidnet mente, at den mandlige fører var midt i tyverne.

Det er ikke sikker, at manden og bilen, viden så, har noget at gøre med sagen, så derfor vil politiet gerne tale med ham under alle omstændigheder.

Lokalpolitiet i Roskilde vil gerne høre fra vidner, der har set bilen og manden på Fiskervejen eller i Veddelev i tiden omkring 18.25, eller har andre oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.