Sur bilist påkørte bil med vilje




Ringsted: Et par blink med lyset fra en medbilist, gjorde i går en mand så sur, at han påkørte medbilisten med vilje.

Klokken 17.20 fredag eftermiddag anmeldte en 35-årig kvinde, at hendes bil kort forinden var blevet påkørt med vilje.

Kvinden fortalte politiet, at hun kom kørende i sin bil sammen med en veninde, da hun på Ågerupvej i Vigersted ved Ringsted var blevet overhalet af en anden bil med en mandlig fører. Kvinden mente at overhalingen var ret hasarderet, så hun blinkede to gange med det lange lys for at tilkendegive sin utilfredshed med hans kørsel.

Kort efter blev hun endnu engang overhalet af samme mand, som standsede foran hende. Det kom til en meningsudveksling mellem kvinden og manden. Kort efter satte han sig ind i sin bil og bakkede direkte ind i kvindens bil, som fik skader.

Manden kørte derefter væk fra stedet.

Det lykkede politiet at finde frem til manden, en 32-årig fra Ringsteds opland og han blev anholdt. Manden erkendte handlingsforløbet og blev sigtet.

Den 32-årige måtte slet ikke køre bilen, for han havde ikke føreret, så det blev han også sigtet for, oplyser Politiet.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.