København skrotter mælk til 11 kroner

af

torsdag 11 marts, 2010 Kl. 14:25   ·   0 kommentarer

København: Børnehaver i København skal ikke længere tvinges til at betale 11 kroner for en liter mælk, lover Socialdemokraterne.

Institutionerne i Københavns Kommune skal ikke længere betale overpriser for mælk, fløde, æg og andre fornødenheder.

Socialdemokraterne vil have ændret den centrale indkøbsordning, der betyder, at børnehaver har betalt 11 kroner for en liter økologisk letmælk, der kan købes til 6,95 kroner i Netto, som Nyhedsbureauet Newspaq kunne dokumentere i går.

- Jeg troede faktisk, der var en klausul, der sikrede institutionerne mod at betale overpriser. Hvis det ikke er tilfældet, så skal ordningen laves om, siger Jesper Christensen, der er medlem af borgerrepræsentationen og gruppeformand for Socialdemokraterne, til Newspaq.

- Det er ikke rimeligt. Det er klart, at man ikke skal betale overpriser for de dagligvarer, der er brug for, understreger han.

Beslutningen vækker glæde i forbundet LFS, der organiserer hovedparten af pædagogerne i København.

- Det er en enormt positiv melding. Det er vi meget tilfredse med. Og det viser jo bare, at hvis politikerne oftere går i dialog med personalet i daginstitutionerne, så kan vi sagtens løse sådan nogle ting, siger næstformand i forbundet, Jan Hoby til Newspaq.

Nu skal institutionerne selv have lov til at købe varerne, hvor de har lyst til det, hvis kommunen ikke kan sørge for den billigst mulige pris.

- Så må man have en frihed til at købe varen, der hvor man har mulighed for at få den billigere, siger Jesper Christensen.

Og det vil gøre en stor forskel i institutionerne, der ifølge LFS kan spare 100.000-200.000 kroner på at handle ind selv.

- Man kan frigøre flere midler, så der er flere hænder til at tage sig af børnene. Så det vil betyde øget pædagogisk kvalitet, siger Jan Hoby.

Nu skal resten af politikerne på Københavns Rådhus bare overbevises om, at indkøbsordningerne skal laves om. Men det skulle ikke blive noget problem, vurderer Jesper Christensen.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogle politikere i København, der vil betale mere for varerne, end det er nødvendigt.

Han vil nu sørge for, at alle indkøbskontrakterne bliver set igennem.

Læs også: Børnehaver tvinges til at betale overpriser


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

Ville ikke betale for taxa og smadrede bilrude

Rolf Larsen

Slagelse:_ En 30-årig mand fra Slagelse prajede i nat ved to-tiden en taxa i Nærum og bad chaufføren køre ham til Slagelse, hvor den 30-havde penge til turen. Da de nåede frem til den 30-åriges adresse, have han imidlertid alligevel ikke penge til at betale taxachaufføren med. Under diskussionen om betalingen knuste ...

Brand i dobbelthus

Rolf Larsen

Næstved: Politi og brandvæsen blev i nat ved 2.30-tiden i nat sendt ud til en brand i et dobbelthus på Østerskovvej i Lov. Ilden startede i carporten og bredte sig til et skur og tagkonstruktion. Efter en times tid havde brandfolkene fået flammerne under kontrol, og der var heldigvis ingen, der kom ...

Ung mand taget med et kvart kilo hash

Rolf Larsen

Næstved: En 21-årig mand fra Næstved er blevet sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 21-årig blev standset af en politipatrulje, da han kom kørende i bil ad Hvedevænget i Næstved. Betjentene undersøgte både manden og bilen nærmere og fandt godt 250 gram hash. Fundet gjorde, at den 21-årige blev anholdt og ...