18. april 2024

Greve: Onsdag eftermiddag blev en politipatrulje sendt ud til huseptakler på en adresse i Greve.

En beruset 52-årig mand havde indfundet sig hos sin tidligere kæreste, og lavede ballade. Da patruljen kom frem, var manden stadig i huset.

En politimand gik ind til ham, men den 52-årige var ikke specielt tilfreds med politiets tilstedeværelse. Han optrådte aggressivt og løb hen mod politimanden og ville forbi. Da han blev forhindret i dette, slog han ud mod politimanden, dog uden at ramme. Betjenten brugte derefter sin peberspray og ramte den 52-årige i øjnene, hvilket fik ham til at stoppe.

Manden var dog ikke færdig med sin dårlige opførsel, for da han blev bragt ud til patruljebilen, gjorde han megen modstand og spyttede den selvsamme politimand i ansigtet.

Den 52-årige vil blive afhørt i løbet af i dag og sigtet, og politiets juristvagt vil vurdere, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.