25. april 2024

Slagelse: I 2012 kan ældre borgere i Slagelse Kommune, se frem til et helt nyt plejecenter, i den østlige del af Slagelse by, opført i små enheder og tæt på allerede eksisterende børnehave og handicapinstitution.

Placering af plejecenter truffet ved bred enighed
Sidste år igangsatte Udvalget for Social og Omsorg en større boliganalyse. Analysen pegede på behovet for en udvidelse af de nuværende plejecentre, for at tilgodese kommende behov for flere plejeboliger. Frem for at udvide de eksisterende centre, vil man i sted et bygge helt nyt.

Det nye plejecenter skal opføres i små enheder og vil give kommende beboere et tæt og trygt miljø. Lokalplanlægningen er igangsat og ventes endeligt godkendt til efteråret 2010.

En væsentlig parameter for beslutning om placeringen, har ifølge Lene Wibroe, formand for Voksen- og Ældreudvalget været – ”at den er truffet ved bred enighed og sket ud fra et ønske om, at ville skabe en fælles synergi mellem det kommende plejecenter, børnehaven og handicapinstitutionen, som er i området. Eksempelvis kunne et fælles hønsehus skabe stor glæde blandt både børn, handicappede og de ældre”. På sigt er Lene Wibroe heller ikke i tvivl om, at de tre institutioner vil kunne få stor fornøjelse af hinanden.

Alle berørte parter er tænkt med i processen fra start til slut
Fra start har man nedsat og inddraget en referencegruppe med bl.a. repræsentanter fra ældreråd, bruger- og pårørenderåd, samt medarbejderrepræsentanter. ”Det er af stor vigtighed, at berørte partere på området er med hele vejen og har indflydelse på, hvordan det nye plejecenter skal se ud” – siger Lene Wibroe. Dertil glæder Lene Wibroe sig til hele processen og det færdige resultat i 2012. Hun er også sikker på, at det nye plejecenter vil kunne tilgodese behovet for flere plejeboliger, da det nye center vil indeholde akutpladser, som vil kunne anvendes ved pludselig sygdom eller som venteplads indtil egen permanent bolig, er fundet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.