25. april 2024

Slagelse: En 14-årig dreng fra Slagelse blev tirsdag aften afhentet af politiet i Bilka på Idagårdsvej i Slagelse, efter at han klokken 18.41 havde forsøgt at få indløst nogle skrabelodder i kiosken.

Det viste sig, at skrabelodderne – hvor der var gevinst for 360 kroner – var stjålet fra en kiosk i Bredegade.

Den 14-årige havde stjålet flere bundter lodder fra kiosken, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse i overværelse af de sociale myndigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.