26. april 2024

Høng: En 23-årig mand blev i nat anholdt efter en en flere timer lang jagt til fods rundt i Høng.

Kort efter midnat fik politiet en anmeldelse om, at der kort forinden var blevet begået indbrud i Klub Troldene på Rosenvænget i Høng.

En rude var blevet knust og fra stedet var stjålet en Nintendo Wii-spillekonsol.

Indbrudstyven efterlod sig tydelige spor i sneen, som politiet fulgte til en lejlighed i Høng by. Da politiet henvendte sig på adressen var tyven ikke hjemme, men spor på bagsiden af bygningen viste, at tyven var stukket af da politiet henvendte sig. Sporene viste, at tyven tilsyneladende ikke havde nået at få sko på i farten.

Politiet fulgte sporene til en anden lejlighed, hvor tyven havde skaffet sig nogle sko. Herefter fortsatte tyven gennem villahaver og marker på cykel og til fods – hele tiden med politiet i hælene.

Efter flere timers jagt endte sporene ved en ejendom uden for Høng, hvor beboeren kunne fortælle, at han netop havde fået besøg af en 23-årig mand fra Høng.

Den 23-årig erkendte med det samme, at det var ham, som havde lavet indbruddet i fritidsklubben. Den 23-årige blev anholdt og taget med til politigården i Roskilde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.