20. april 2024

Herfølge: En 18-årig mand fra Hårlev blev i går kørt på psykiatrisk hospital, efter at han to gange sprang ud foran biler.

Klokken 17.15 kørte politiet ud til et færdselsuheld på Billesborgvej. Her var en 39-årig kvindelig bilist svinget til højre fra Vordingborgvej ad Billesborgvej, da en 18-årig mand ca. 50 meter fra krydset løb ud foran bilen.

Politiet fandt frem til, at den 18-årige formentlig ikke var blevet ramt af bilen, men han var meget opfarende. Mens politiet var på stedet sprang han ud foran en bil og landede på bilens front. Det førte til, at bilens forrude revnede.

Den 18-årige blev kørt til undersøgelse på sygehuset, og derfra blev han kørt videre til et psykiatrisk hospital.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.