De første spritbilister er taget i julespritkontrollen




Hele landet: Der bliver både standset sprit- og narkotikabilister under den målrettede julespritkontrol og daglige patruljekørsel for tiden.

Årets målrettede julespritkontrol er i gang i trafikken. Fra den 19. november til den 29. november er 48 blevet sigtet for spirituskørsel. De 39 i bil og de ni på knallert.

Politiet tjekker ved samme lejlighed, om føreren er påvirket af narkotika eller ulovlig medicin, hvilket to indtil videre er blevet sigtet for under kontrollen.

Mens der er taget 48 spirituspåvirkede trafikanter i den målrettede kontrol, er yderligere 312 spritbilister og 29 narkotikabilister samtidig blevet sigtet under det daglige patruljearbejde i trafikken.

Under kontrollen har 321 fået en bøde for at køre uden sikkerhedssele, 11 har fået en bøde og et klip i kørekortet for ikke at spænde børn fast i bilen, og 33 har talt i mobiltelefon under kørslen. Derudover er 14 blevet sigtet for at køre i frakendelsestiden, mens 43 er blevet sigtet for at køre bil uden overhovedet at have et kørekort.

I alt er der i perioden blevet standset 10.589 bilister.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.