Ældre mand bundet under hjemmerøveri

af

mandag 30 november, 2009 Kl. 15:57   ·   0 kommentarer

Sitgs Bjergby: En 78-årig mand blev i nat udsat for hjemmerøveri.

Han vågnede omkring kl. 02.30, da to mænd på omkring 25-30 år, kom ind i rækkehuset på Smedelodden i Stigs Bjergby, hvor den ældre mand bor. Døren til rækkehuset var ikke låst.

De to gerningsmænd havde dækket deres ansigter, men ud fra stemmerne kunne den ældre mand konstatere, at de talte dansk med lokal accent. De lagde en pude over hovedet på manden, og han blev truet til at udlevere kontanter.

De fik udleveret i alt 1.000 kr., og de fik også den 78-årige til at udlevere en nøgle til naboens rækkehus, hvor gerningsmændene var inde efterfølgende. Det vides ikke, hvad der er stjålet fra naboen, der ikke var hjemme.

Røverne bandt deres offer til en stol med slips, som de fandt på stedet. Omkring 10 minutter efter røverne havde forladt stedet, lykkedes det manden at vriste sig fri.

Forurettede kunne ikke ringe til politiet, da røverne havde klippet ledningen over til forurettedes telefon.

Politiet blev først kontaktet her i formiddag, da forurettede fik besøg af en medarbejder fra hjemmeplejen, der tilkaldte politiet.

Lokalpolitiet i Holbæk søger vidner og andre, der har oplysninger om sagen. Ring til politiet på tlf. 114.


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

FC Nordsjælland køber Lorentzen

365fodbold.dk

Sport: FC Nordsjælland har købt Kasper Lorentzen hos Randers FC. De næste tre år bliver Farum Park hans nye hjemmebane. FCN lejede i vinterpausen Kasper Lorentzen af Randers FC med en købsoption, som klubben altså nu har benyttet sig af. Lorentzen har været en stor del af FC Nordsjællands succesfulde forår, der ...

Piger fængslet for flaskevold

Rolf Larsen

Haslev: To 20-årige piger fra henholdsvis Næstved og Karise blev i går ved Retten i Næstved idømt betingede straffe for at have slået med flasker. Episoden fandt sted under en bytur i Haslev den 27. august sidste år. Forhistorien var, at to piger havde en højlydt diskussion på Bykroen i Haslev. Diskussionen ...

Politiet slipper for det fejlbehæftede IT-system POLSAG Foto: Politi.dk

Politiet brugte staven 305 gange sidste år

Rolf Larsen

Hele landet: Nye tal fra politiet viser, at de danske politifolk brugte staven 305 gange sidste – som oftest for at beskytte borgere mod angreb eller for at forsvare sig selv. Rigspolitiet har siden 2007 udarbejdet en særlig statistik, der belyser årsagerne til at politiet bruger staven. Statistikken for 2011 viser, at ...